Historien om Kongsgaarden Vester Broby

Anlægget
Kongsgaarden i Broby har fra gammel tid været den største gård i byen. De fire  længer omkring gårdspladsen er opført mellem 1818 og 1868 og udgør en sjældent helstøbt helhed, med den unikke store brobelagte gårdsplads på 800 m2.  Bygningerne er usædvanligt store for en bondegård. Der er et præstegårdsformat over anlægget, som understreger gårdens position som landsbyens største. Alle længerne er yderligere i enestående grad velbevarede, både i det ydre og det indre. At stråtaget i nyeste tid er udskiftet med bølgeeternit kan man være ked af; men kan også ses som en kvalitet mere, fordi disse tætte tage har holdt bygningerne fri af ødelæggende forfald.
Stuehuset er atypisk for en proprietærgård af denne størrelse. På andre store gårde ser man, at det oprindelige stuehus er revet ned for at give plads til et meget større og dominerende stuehus. Men dette stuehus blev frem til april 2006 beboet af Lone Kjær Larsen, der drev gården sammen med sin mand i en menneskealder. Længerne med stalde og andet inventar står nu tilbage, næsten helt urørte fra den dag, da jorden blev bortforpagtet og dyreproduktionen ophørte. Som sådan udgør det en enestående ”tidslomme”, hvor mange gæster oplever en stemning, som på deres bedsteforældres tid.

Kongsgaardens historie og ejere
Der er fundet et gammelt munkestensgulv i Kongsgaardens umiddelbare nærhed, og det tyder på, at den nuværende Kongsgaard er en fortsættelse heraf, og som sådan kan føre sin historie tilbage til Peder Sunesen, (efterfulgte Absalon som Biskop over Roskilde Stift 1161-1214) der i 1214 ejede en stor gård i Vester Broby. Det var helt ualmindeligt i Middelalderen, at man brugte munkesten i almindelige bøndergårde, så dette gulv vidner derfor om forbindelse til Sorø Kloster. Kongsgaarden må have været Vester Brobys hovedgård, og ved gunstige forhold i datiden, kunne Kongsgaarden lige såvel været endt som herregård og have opslugt resten af byens gårde. Det er sandsynligt at den nuværende Kongsgaarden er opført af materialer fra den gamle hovedgård, som lå på bakken øst for gården.
Peder Sunesen skænkede Kongsgaarden med tilhørende vandmølle til Sorø Kloster. Senere nævnes hr. Karl af Broby. Han boede på gården og havde en strid med klosteret om vandmøllen.
Som sagt på en banke lige øst for nuværende Kongsgaard er der tidligere sløjfet et gulv lagt af munkesten, og der findes endnu en del sten tilbage på stedet. Det menes at det er her den længst forsvundne Broby hovedgård har ligget. Dens historie går yderligere helt tilbage til 1334, da Ingvar Hjort er opført som ejer af den. Fra ham gik den i arv til hans sønner Jacob og Aage Ingvarsen der pantsatte deres gods i Broby til Johs. Hassenberg. Han overdrog det til ejeren af Sparresholm, og det gik videre til Jep Olufsen Lunge i ca. 1353, hvis slægt var store godssamlere og bl.a. ejede Gunderslevholm. I dette tilfælde forblev godset dog ikke i slægtens eje, idet sønnen Anders Jepsen Lunge afhændede det til Sorø kloster i begyndelsen af 1400.
Lungeslægten var en mægtig slægt, nært knyttet til Kongehuset omkring midt i 1300 tallet. Kongerne var fra 1340-75 Valdemar 4. Atterdag – og fra 1375-87 Oluf 3. Håkonsson. En af dem har sikkert gæstet Kongsgaarden,- eller dem begge,- og gården derfor har sit navn herfra.
Kongsgaarden har været kaldt ”Dobbeltgården” – på grund af sit store tilliggende – og ”Sognefogedgården”. En lang række af gårdens fæstere og senere dens ejere har beklædt hvervet som bondefoged, og som man senere brugte at sige – sognefoged.
Til Kongsgaarden hører en vandmølle på bakkehældet ned til Susåen.
I begyndelsen af 1800-tallet blev enken Sidse Hansdatter, som sad på gården, gift med Peder Frederichsen. De to nybyggede fra 1818 til 1836 tre af gårdens længer, herunder stuehuslængen. Fra 1827 var Peder Frederichsen sognefoged. Hvervet var nu atter knyttet til Kongsgaarden. Hans svigersøn Lars Pedersen overtog sognefogedhvervet og nybyggede i 1868 den nordre længe. Lars Pedersen døde i 1870, og hans enke drev gården de følgende 30 år. Deres søn Ferdinand Larsen overtog gården sammen med en bror i 1900, men fra 1906 var Ferdinand Larsen eneejer. Samme år blev han gift med Nielsine Kjær som var lærerinde i Broby forskole. Ved Ferdinand Larsens død i 1932 overtog Ejler Kjær Larsen og broderen Karl Kjær Larsen gården. I 1947 blev Ejler Kjær Larsen eneejer af gården. Ejler Kjær Larsen giftede sig i 1957 med Lone som havde været husbestyrerinde i en årrække på Kongsgaarden. Ejler Kjær Larsen døde i januar 1999, og Lone Kjær Larsen døde påsken 2006. De have ingen børn og således ingen direkte arvinger.

Se Lone og Ejler Kjær Larsens anetavle. (åbner i nyt vindue)

Bygningerne
Vi ved ikke præcis hvornår Storgården,- eller Hovedgården i Vester Broby er flyttet fra østbakken til dens nuværende beliggenhed,- men det er formentlig sket i 1700 tallet. En inskription ANNO-SHD-PFS-1818 over en dør i sydlængen afdækker at den er opført i 1818 og initialerne står for Sidse Hansdatter og Peder Frederichen.
I sydlængen var der lade indtil den nye lade (Hjælmen) blev opført i 1933. Herefter blev der indrettet hønsehus i den gamle lade.
I østlængens sydlige ende er der hestestald (stadig intakt) og i den nordlige ende grisehus. I midten af længen blev der indrettet motorrum hvor den indkøbte malkemaskinemotor blev placeret, og stod og trak malkemaskinen. (se under afsnittet nyanskaffelser m.v. på Kongsgaarden) Motorrummet findes stadig.
I nordlængen (kampestensbygningen) er kostalden,- som står næsten urørt hen fra køerne blev sat ud i 1947.
Det nuværende stuehus er opført i 1832. Stuehuset står helt uforandret,- dels siden Lone døde i foråret 2006,- men også som jeg (Carl) husker det for 50-60 år siden.
1833 nybygger omtalte ægtepar den nordre del af østlængen. I resten af Peder Frederichens tid sker der kun lidt. To fag bliver bygget til østfløjens tilbygning i 1844. I 1845 overtager svigersønnen Lars Pedersen Kongsgaarden, og i hans tid bliver den store kampestensbygning opført som afløsning for den gamle nordlænge, og gården kan herved noteres for en væsentlig udvidelse.
I 1870′erne bygges et svinehus i kampesten med stråtag placeret øst for gården og nord for sydlængens udløberfløj. Både udløberfløjen og dette svinehus er begge nedrevet henholdsvis i 1960 og 1976.
Nord for gården ligger to nyere bygninger, et svinehus fra 1927 (Svellehuset som nu er indrettet til samlingssal) og en stor blikbeklædt lade fra 1933. Tærskeværket blev nu flyttet fra den gamle lade i sydlængen til den nye lade (hjælmen).

Motorhus
Samtidig med laden blev der bygget et motorhus på siden af Laden, hvor der har stået en Buck-diselmotor, som blev indkøbt også i 1933 tillige med en kværn.  Denne Buck-diselmotor havde direkte træk med en remskive til en trækaksel der dels trak kværnen inde i laden og dels til en anden trækaksel der løb hen over loftet på østlængen, således at man kunne tilkoble forskellige maskiner bl.a. en hakkelsemaskine der stadig står på loftet over hestestalden.

Andre mindre bygninger
I 1939 byggedes et malkehus på engen ved åen. I 1941 blev maskinskuret på trekanten bygget, og 3 siloer lavet.  I 1942 blev endnu et bæverbassin bygget,- samt kartoffelhuset på Humlehøj. Det gamle fodermesterhus, som lå i hjørnet af haven (Skomagerens hus) blev nedrevet i 1942. 1939 blev bygget et malkehus ved åen og Dybkæret (den lille tørvegravs sø på engen).

Vandmøllen
Ejler Kjær Larsens farfar Lars Pedersen opførte ca. 1860′erne en vandmølle på den sydlige bakke, hvor man kunne opføre en dæmning til opsamling af det kildevand, der udspringer af kilderne fra Broby marker. Herved opdæmmede man en møllesø med to skodder som kunne åbnes,- og få møllen til at arbejde efter behov. Møllerne havde en storhedstid i 1800-tallet, og dengang var mølleren ofte sognets rigeste mand. Efterhånden blev vind- og vandmøller udkonkurreret af de store dampmøller i købstæderne. Men i V. Broby var der også en vindmølle på det højeste sted ca. midt i V. Broby hvor der i den tilhørende ejendom var bageri. Om det er Kongsgaarden eller vindmøllen længere oppe i byen der har malet bøndernes korn vides ikke med bestemthed, begge steder var der en møllerkarl.
Vandmøllen på Kongsgaarden stoppede ca. i midten af 1920èrne og blev senere indrettet som foderhus til Bæveravl (se under bedriften).

Bedriften
Da brødrene Ejler Kjær Larsen og Karl Kjær Larsen overtog Kongsgaarden efter deres far Ferdinand Larsen i 1932 var der en besætning på 6 heste (Belgiere) 20 malkekøer og 20 kvier og kalve. Og der var et ukendt antal søer og fedegrise.
Den 8/4 – 1941 købte brødrene 2 par sumpbævere af Oluf Larsen Odd fra Broby Pelsdyrgård. De blev anbragt i bækken ved Møllesøen, og senere byggede de Bæverbassiner neden for vandmøllen, hvor man kan se resterne af dem i dag. Vandmøllen som var blevet noget forfalden fik et nyt tag af eternit,- og der blev opført dobbeltmure i den, således at den kunne indrettes til frostfrit foderhus til bæverne.
Bævere er jo vegetarer og levede dels af planteføde som gulerødder, korn og roer, og lucerne fra Møllebakken om sommeren.
I vinteren 1941/42 var det så koldt, at bævernes haler frøs fast i isen, og man måtte indfange dem, sætte dem i et rør og hugge halerne af,- ellers ville de være døde af koldbrand.
Når man pelsede bævere, spiste man kødet, det smagte godt. Folk spiste det med stor appetit,- men når de fik af vide hvad det var de havde spist,- kastede mange det hele op igen. Sumpbævere ligner jo til forveksling en rotte.
Efter anden verdenskrig, hvor man var oppe på at have ca. 300 avlsbævere, stoppede brødrene med bæveravlen. Prisen på skindet faldt voldsomt efter krigen, og det kunne slet ikke betale sig mere.
Besætningen af køer blev sat ud i 1947,- samme år hvor Ejler Kjær Larsen blev eneejer af Kongsgaarden. Herefter indkøbte EJK et antal får og slog sig på fåreavl (startede med ca. 30 får). Helt frem til sin død i 1999 have EJK Får på Kongsgaarden.

Mekaniseringen, anskaffelser og installationer på Kongsgaarden
I 1937 fik Kongsgaarden malkemaskine og en lille benzinmotor ”Lister” til at trække den. Begge dele var transportable,- således at man kunne malke i malkehuset på engen om sommeren. I 1938 anskaffedes en traktor Fordson på jernhjul og plov til den. Der blev indlagt vand (hævert systemet fra Bækken ved Møllesøen). 1939 indkøbtes nyt transportabelt Tærskeværk, og der blev indlagt lys samme år. 1940 blev indlagt El-kraft. 1941 ny kartoffeloptager og en 6 fods Selvbinder. I 1942 blev monteret Generatoranlæg på traktoren. I 1943 blev der installeret automatisk vandværk.  I 1943 blev markerne drænet færdigt, og der blev indrettet WC og bad i stuehuset. Haven blev omlagt i 1945 (som efter luftfotoet der hænger i folkestuen). Der blev også i 1945 bygget 3 nye bæverbassiner (trods nedgangen i priser på skindet) og der indkøbtes en bil. 1946 købt fiskeret i Susåen, og samme år anskaffedes Kartoffelsprederen (sprøjten) som stadig er på Kongsgaarden i brugelig stand. (står p.t. i den store lade).

Engen
Kongsgaardens eng er meget stor, og har et forløb langs Susåen på ca.1200 meter. På den lille eng lige syd for gården er Møllesøen, som tjente for opdæmning af vand til fremdrift af vandmøllen (søen er i dag blot en fordybning). Til højre for vandmøllen er Møllebakken,- og på den store eng i østlig retning findes (før omtalte) Dybkæret,- en sø der opstod efter tørvegravning under anden verdenskrig. I søen er der en fauna af Frøer der kvækker i kor som kan høres på de stille aftener. Skoven (krattet) på skråningen til venstre for vandmøllen kaldes fra gammel tid Humlehøjen (omtalt under kartoffelhuset som opførtes her).

Markerne
Der er ca. 65 tdr. land agerjord som er bortforpagtet. Det yderste hjørne af markerne som grænser op til Nordlundsgården og Stenrisgården er fra gammel tid altid blevet kaldt Ringstedhjørnet.

Æblehaven
Området hvor æblehaven er i dag, blev tidligere kaldt ”Stakhaven”. Det var her, man kørte kornet hjem fra marken, og satte det i stakke. Det var før den store lade blev bygget i 1933.
Æblehaven er unik på grund af dens mange slags gode og spiselige æbler. der er kontakt til Pometet fra Landbohøjskolen, som har været behjælpelige med at få bestemt sorten af æbletræerne,- samt de har podet nye skud til udplantning. Disse nye træer står for nuværende i en lille ”kravlegård” indtil udplantning finder sted til efteråret.

Til toppen