Julestue 2010

Sted: Kongsgaarden Vester Broby, Strandvejen 11, Vester Broby, 4180 Sorø

Søndag den 5.december kl. 11.00-16.00

Igen i år arrangerer vi Julestue på Kongsgaarden. Og der vil som foregående år være salg af mange forskellige Juleting- og sager fra vores stadeholdere.

Der har, som øvrige år været stor interesse for at deltage som stadeholder, og vi har fuldt hus,- alle pladser er udsolgt.

Vi har forsøgt at sprede i udbudet af stadeholdere, således at der vil være mulighed for at gøre et godt indkøb til pyntning af egen julestue hjemme.

Og på vanlig vis vil der blive mulighed for at købe kaffe, Julegløgg og æbleskiver på Kongsgaarden.

Stuehuset vil være pyntet op til jul. Og i det gamle køkken vil der være en livlig aktivitet, hvor der på gammeldags maner vil blive Julebagt i det gamle komfur.

Hvis der er behov for lidt frisk luft, så gå en tur rundt på gaarden og se de gamle bygninger og de mange gamle redskaber mv. som blev brugt på gaarden.

Du har også mulighed for at prøve vores 2 afmærkede vandreture, som er blevet anlagt på Kongsgaardens enge og marker. Læs mere her

Alle vores trofaste medlemmer ønskes en rigtig god jul, samt et godt nytår. Tak for opbakningen til vores arrangementer i 2010, med håbet og ønsket om, at vi vil ses rigtig mange gange i det nye år 2011 til hyggeligt samvær på Kongsgaarden.

Med venlig hilsen
Kongsgaardens Venner