Julestue 2007

søndag den 9. december 2007

Så blev det atter tid til vores store Julestue her på Kongsgaarden. Vi havde en rigtig hyggelig dag, med besøg af en masse mennesker som havde trodset det grå og kedelige vejr, på denne søndag og kiggede forbi Kongsgaarden’s Julestue. Et stort TAK for det.

Vi fik i dag indviet vores fine nyrestaureret Svinehus. Det gamle svinehus var i dag fyldt op med masser af hyggelige juleboder, hvor man kunne købe: Juledekorationer, Nisser, Julekort, Keramik, Strik, Honninghjerter, og en masse andet julepynt og bagværk.

Samtidig spillede vores nisseorkester alle de kendte julesange og selveste Julemanden sang med…

… Og kneb det med varmen, så kunne man købe sig en kop varm kaffe at få varmen på, eller smutte en tur over i de gamle hyggelige stuer i stuehuset, hvor der blev serveret dejlig varm Glögg med æbleskiver eller hjemmelavede klejner.

Når man så havde fået varmen, kunne man gå en tur ud på gaardspladsen, og købe årets juletræ…

Vi vil gerne takke alle jer som kiggede forbi og gjorde denne dag ekstra hyggelig – og på gensyn til vores næste Julestue, Søndag igen den 7 december 2008.